Sangaften
Jyderup Realskole 1927
Fra 1927 har vi fundet et billede evt. fra en sangaften fra Jyderup Realskole6

Der ses ikke omtale af skolefester mm før 1946 fra Jyderup Realskoles årsberetning.

1946 afholdtes det traditionelle skolebal med komedie den 21. december 1945
Sangaften til fordel for ”Red barnet”, Hotelejer Freese stillede hotellets sal gratis til rådighed for arrangementet så hele det indsamlende beløb (240,-kr.) kunne gå til det gode formål1 .

1947 Sidst i november 1946 indtraf årets store begivenhed ”skoleballet”, den traditionelle komedie var afløst af musik, sang og små optrin, der gjorde meget lykke.
Den 22. maj 1947 afholdtes sangaften2

1948 afholdtes skolebal i 2 afdelinger, den første aften opførte skuespillere fra de ældste klasser ”En søndag på Amager” og høstede megen og fortjent bifald.
Sang- og musikaften, der også var vellykkes, afholdtes den 22. april 1948 – aftnen indbragte kr. 415,- til ”Red barnet”3

1949 sidst i november havde vi som sædvanlig skolebal, der også i år var i to afdelinger; der var godt humør i dansen og megen glæde over komedien; der i var i år ”Aprilsnarene” instrueret af Vang Petersen og spillet af elever fra de ældste klasser.
Sang- og musikaften agtes at holdes den 21. maj4
I Jyderup Realskoles årsberetning for 1950 oplyses det at sidste års sang- og musikaften blev afholdt efter at årsberetningen var trykt, den gav 300,- kr. til ”Red barnet”5


Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles årsberetning 1946 side 9, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 2: Jyderup Realskoles årsberetning 1947 side 9, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 3: Jyderup Realskoles årsberetning 1948 side 9, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 4: Jyderup Realskoles årsberetning 1949 side 23, E. Christensen, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 5: Jyderup Realskoles årsberetning 1950 side 24, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 6: Fra arkiv.dk (http://arkiv.dk/vis/48657) ses billede (B1611) fra 1927 med folkedansere som skulle være fra Jyderup Realskole

Sidst opdateret 22. september 2015
©Jyderup Realskole